Få hjælp til at finde dig selv igen

Går du med følelsen af at være bagud i livet? På de sociale medier har alle det sjovt. De hopper fra det ene land til det næste og tager på storslåede eventyr. De ser altid ud til at have det sjovt og tager i byen og møder en hel masse nye bekendtskaber. Deres karrierer flyver derudad i raketfart.

Alt dette er dog ikke altid sandheden, men vi kan ikke lade være med at lade det gå os på. For de ser jo så glade og tilfredse ud med livet. Så vi kan ikke undgå at blive en smule misundelige.

Skærmene påvirker vores tilværelse

Mobiltelefonerne har optaget en stor del af vores liv – de fleste ville blive overraskede over deres skærmtid. Som resultat af dette er det samtidig blevet meget nemmere at genopfinde sin personlighed. Uden særligt besvær kan man håndplukke de bedste sider af sig selv og fremvise dem på nettet.

Desværre er det også dette, der ubevidst sniger sig ind i baghovedet på os andre. Vi tror, vi ikke er gode nok, hvis dette ”perfekte” liv konstant fremvises som normen. Måske gør de det ikke med vilje, men det ved din hjerne ikke. Det kan både føre til lavt selvværd, ensomhed og stress.

Tilpas teknologien til dit liv

Nogle gange kan det at tage en kold tyrker være det bedste for dit helbred. På samme måde som nogle bliver afhængig af cigaretter eller kaffe, på samme måde kan du blive afhængig af telefonen. Der er noget nyt at se næsten hele tiden og vores medfødte nysgerrighed vil se mere.

Berøver du dig selv for dette ved at lægge telefonen i en skuffe eller kun bruge den på bestemte tidspunkter, er du allerede godt på vej til en bedre hverdag. En hverdag med mindre stress og bedre selvværd.

Få hjælp af en psykolog

Prøv at begrænse de forskellige funktioner telefonen har. Du kan f.eks. slå notifikationer fra eller slå Forstyr ikke til. Derudover er det en god idé at lade telefonen være mindst en time efter, du er stået op og en time før du går i seng. Det vil give dig mere ro i krop og sind.

Men selvom du gør dit bedste for at blive bedre, kan det nogle gange være allerbedst at få hjælp af en psykolog med erfaring i bl.a. stress, lavt selvværd eller personlig udvikling. Det kan give en masse positive resultater.

Husk, livet er for kort til at bekymre sig om, hvordan andre lever deres.